Tur til H.åsen

29jun2014
Usserød Kongevej 80, 2970 Hørsholm

Tur til Hallandsåsen

Fra 7.00 til 16.00

Mødested Surina

Usserød Kongevej 80, 2970 Hørsholm

Vi mødes ved Surina kl. 7.00 og kører i privatbiler til færgelejet i Helsingør, hvor vi tjekker ind på færgen. Klubben betaler færgeoverfarten, så find ud af at fylde bilerne op – Bo Dalager vil gerne stå for evt. koordination. Derefter kører vi ”samlet” til parkeringspladsen på vestsiden af motorvejen på Hallandsåsen. Der gøres klar til afgang og afhængig af fremmøde inddeles i hold. Der er en turansvarlig for hvert hold med lokalkendskab, så alle de bedste bakker bliver prøvet. Målsætningen er at køre omkring 100km +-10km og ca. 1500 højdemeter. Vi holder en kort pause og spiser undervejs på et af traktør stederne. Ikke et stort måltid, så sørg for at have energi med til turen i form af bananer og barer og evt. en madpakke i bilen. Vi kan fylde vanddunkene op undervejs. Det kan være koldt på Hallandsåsen, så se vejrudsigten før afgang og medbring evt. vindvest og ærmer. God tur til alle, det plejer at være en super oplevelse med gode stigninger. Vi plejer at være retur i Hørsholm ca. kl. 16.00. Da det er en klubtur, forventes det, at vi følges ud og hjem.

P.S. Turen aflyses i tilfælde af regnvejr.