Cykelklubbens formål er at fremme interessen for cykling på motionsniveau, så det sportslige går lige op med det sociale – det er ofte mere motiverende at køre i grupper end at køre alene.

Hørsholm Cykel Motion består af en gruppe mænd og kvinder, som finder stor glæde i at køre på cykel.

Aldersmæssigt spænder vi fra 30-årsalderen og opefter til de mere ”voksne”, men det er ikke noget, der betyder noget på træningsturene. Vi deler op i grupper og følges ud og hjem. Selvom du er utrænet i at køre sammen med andre, er der altid en behjælpelig sjæl, der nok skal give dig råd og vejledning. Ved punkteringer og andre defekter hjælper vi hinanden med at få samlet cykler og hjul igen, så selv utrænede cykelmekanikere får nogle tips og lidt hjælp til at komme videre. Uden at prale vil vi påstå, at HCM er en af de cykelklubber, det er lettest at komme godt ind i, så kom og kør en træningstur med os, når det passer dig.