06apr2025

Fra 09:00 til 12:00

Vi indleder cykelsæsonen 2025 med Åbningsløbet.

Alle er velkomne til at deltage - også selvom du ikke har kørt klub/gruppe før.

Du skal møde op på din racer og selvfølgelig med cykelhjelm Søndag den 6. April kl. 09.00

Vi kører i samlet flok ud til start- og målstedet (parkeringspladsen i skoven) på Stumpedyssevej. Vi deler op i hold H24, H27, H30 og H33 og kører som vejledning Jonstrup turen.

Jonstrupturen (ca. 53 km):

Vi kører ned omkring Sørup (ved Esrum sø). Fra Jonstrup køres sydover via Danstrup og videre til Langerød og nord om Simons Golf. Vi kører et kort stykke på Kongevejen inden der drejes til venstre ad Kellerisvej og Krogerupvej mod Humlebæk og Strandvejen, hvor der køres sydover. Vi drejer til højre ad Lågegyden lige inden Mikkelborg og umiddelbart efter til højre ad Ullerødvej mod Kongevejen. Lige efter Byens Madhus køres til højre ad Brønsholmvej over Motorvejen og videre ad Fredtoftevej og mod Gunderød. Herfra køres ad Damsholtevej tilbage til Stumpedyssevej og tilbage til startstedet i skoven.

Der er foreslået to sløjfer som kan anvendes til at justere længden på åbningsløbet.

Sløjfe 1 (ca. 10 km):

Fra Jonstrup fortsættes nord om Esrum sø og tilbage mod Tikøb. Inden byen drejes til højre så der køres sydover mod Danstrup tilbage på Jonstrupturen.

Sløjfe 2 (ca. 6 km):

I Gunderød fortsættes ad Gunderødvej mod Karlebo. Her drejes til højre mod Avderød og lige efter byen drejes til højre ad Fredtoftevej og endnu en gang til højre mod Gunderød tilbage på Jonstrup-ruten.

Tags:

Comments are closed

Kalender

Ingen aktiviteter

Arkiv